Helsingør Rehabiliterings - og Træningscenter (HRT) holder til i Helsingørs flotte sundhedshus. Vi trives i disse omgivelser, og glædes dagligt over at kunne tilbyde vores borgere ophold i de gode fysiske rammer. Vi er en bred tværfaglig personalegruppe omkring borgerne. Der er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmakonom, talepædagog og neuropsykolog.
Vi modtager borgere fra hospitalet med problemstillinger der kræver genoptræning af forskellig karakterer. Det kan eksempelvis være borgere med brud på bevægeapparatet eller borgere med skader i hjernen. Vi modtager også borgere fra eget hjem, hvor fokus er vurdering af fremtidigt behov for hjælp og støtte. Derudover modtager vi borgere i terminale forløb der har brug for palliativ pleje i den sidste tid.
Døgnafdelingerne er fordelt på 2 afsnit, henholdsvis syd og nord.
